Fletteaften for mor og datter var en stor succes

I går fik vi holdt en fletteaften i salonen. Det var en aften med både undervisning og praktiske fletteteknikker.

Pladserne til denne aften blev udsolgt lynhurtigt og salonen var fuld af dejlige mødre og deres smukke døtre.

Jeg fik vist forskellige teknikker og hjalp bagefter med at flette i praksis.  Det var både sjovt, hyggeligt og lærerigt for os alle sammen.

Vi skulle selvfølgelig også have lidt godt at snacke i, så der blev hygget med både sundt og usundt.

Tak for en dejlig aften, jeg glæder mig til at gøre det igen en anden gang.